På en ekstraordinær generalforsamling d. 30. oktober valgte Gudhjem Aktivitetshus’ medlemmer enstemmigt at gøre Aktivitetshuset til et teatercenter. Samtidig med ændret formål kommer ligeledes et nyt navn: Fremover vil huset hedde ’Undreværket’.
Aktivitetshuset har tidligere varslet en mulig lukning, men så rettede skuespillerne Helene Høm og Thomas Danielsen henvendelse og kom med forslaget om at gøre stedet til teatercenter. Det tidligere missionshus vil dog fortsat være en selvejende institution som en lokal almennyttig forening i Gudhjem, blot under navnet ’Undreværket’ og uden kommunalt tilskud.
Hvis de to skuespillere skulle stoppe teateraktiviteterne en dag, skal huset fortsat ”…tilfalde formål, der tilgodeser lokale, kulturelle aktiviteter ” (aktivitetshusets vedtægter § 13) i samarbejde med Gudhjem By og Mindeforening. Således fremtidsikres ejendommen.
Enhver der har lyst til at støtte op om ’Undreværket’ kan blive medlem pr. 1. januar 2016.
Kontakter :
Fmd. Gudhjem Aktivitethuz : Susanne Bloch 21 39 54 65
Næstfmd . Gudhjem Aktivitethuz Tasja Lyng : 21 21 21 36
Skuespiller Helene Høm: 26 13 18 83
Skuespiller Thomas Danielsen 28 12 03 35