Temaaften om energibesparelser i hjemmet

Herunder følger en lille invitation til alle interesserede:

Gudhjem By- og Mindeforening byder sammen med Energitjenesten Bornholm på temaaften:

Energibesparelser i hjemmet og store tilskudsmuligheder

Det sker den 26. november kl. 19.00 til ca. kl. 20.30 på Gudhjem Museum med oplæg af energirådgiver Johan Lorentzen. Få indsigt i, hvor de mest betydelige besparelser og komfortforbedringer typisk kan hentes i de bornholmske huse når der renoveres og gennemføres forbedringer. Med udgangspunkt i erfaringsopsamling fra rådgivningsbesøg hos mere end 300 husejere her på Bornholm giver Johan Lorentzen eksempler på nogle af de typiske tiltag som giver komfort gevinster og fornuftig investerings-økonomi.

Hør også om muligheder for at søge tilskud hjem fra energiselskaberne til dit energirenoveringsprojekt samt håndværkerfradrag, som giver en ekstra økonomisk gulerod for at gå i gang.

I forlængelse af oplægget vil der være mulighed for at stille spørgsmål. Der vil være mulighed for at købe en øl eller vand til høkerpriser. Alle er velkomne og deltagelse er gratis.

et_primelogo_col

Så har man egen bolig, er denne aften sikkert en god investering. Og så skal det sikkert også blive hyggeligt!