Skal vi fortsat have vores eget menighedsråd?

Spørgsmålet er lige til, og så alligevel ikke. For selvfølgelig skal vi da have vores eget menighedsråd og fortsat være vores eget sogn. Men det kræver at vi finder et helt nyt menighedsråd blandt de mange kræfter i Gudhjem. Kan det lade sig gøre? Det finder vi ud af den 11. januar kl. 19 i Gudhjemhuset hvor der afholdes orienterings- og opstillingsmøde.

cropped-gu1.jpg

Først lidt historik: I forbindelse med menighedsrådsvalget i 2016 stod det klart at listen over kandidater i Gudhjem sogn var meget kort. Så kort at der faktisk ikke stod et eneste navn på. Vi har dog fået en chance endnu. Den 17. januar skal en liste med fem nye medlemmer mindst en stedfortræder være klar.

Derfor afholdes der Orienterings- og opstillingsmøde, onsdag den 11. januar kl. 19 , i Gudhjemhuset. Her vil det gamle, men officielt fungerende menighedsråd, fortælle om situationen, om kirkelivet og menighedsrådets opgaver.

Så er du interesseret i at have en selvstændig kirke med  livsindhold? Et kulturhus, et Gudshus i Gudhjem, et terapisted , et hyggeligt og givtigt samlingssted?
Så er du meget velkommen til mødet. Hvor der vil blive serveret kaffe med brød.

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*