Holkahesten 2017 på Gudhjem Museum

Kunstnersammenslutningen “Holkahesten” udstiller for 17. gang på Gudhjem Museum. Der er fernisage lørdag 5. august 2017 kl. 14.00 – 16.00. Herefter åben hver dag kl. 13:00 – 17:00 til og med søndag 24. september. 

Historien bag

Det startede for for 17 år siden – altså i år 2000 – at Holkahesten så dagens lys.
Anledningen var, at Gudhjem Museum i en årrække havde baseret en stor del af sin udstillingsvirksomhed på lån af Oluf Høsts malerier. Men da Oluf Høst Museet i 1999 blev en realitet, skulle der tænkes nyt.

Den daværende bestyrelse med blandt andet Peter Tiemroth, Julie Høm og Inge Lise Westman i spidsen besluttede, at vise hvad nogle af de mest fremtrædende og professionelle kunstnere inden for  såvel billedkunst som kunsthåndværk beskæftigede sig med. Det blev starten på den bornholmske kunstnersammenslutning Holkahesten. Navnet stammer fra et af Gudhjems mange fabeldyr.

Det er så i år 17. gang, at Holkahesten fylder Udstillingshallen og det meste Stationsbygningen. Når det ikke er 18. gang skyldes det, at gruppen holdt en pause sidste år.

Læs mære om dette års udstilling lige her:

I ÅR UDSTILLES DER VÆRKER AF

Martin Berge, Vibeke Glarbo, Hanne Mailand, Anne Sofie Meldgaard, Gerd Hiort Petersen, Tonning Rasmussen, Margit Rosenmeier, Lars Serena, Per Suntum, Maria Thorsen, Charlotte Thorup og Inge Lise Westman.

Holka-medlemmerne Hans Munck Andersen, Julie Høm, Else Leth Nissen og Klaus Thommesen springer over i år.

Gæster: Heidi Hentze, Kaori Juzu, Camilla Howalt, Hans Erik Madsen og Jens Thegler,

Holkahesten rummer også en mindeopstilling for Emil Westman Hertz, der døde sidste år.
I materialer samlet ind fra naturen og fra kulturen har han forenet opstilling og landskab i installationsagtige værker. Et af dem er gengivet på udstillingens plakat.

Hans E. Madsden opstiller en udendørsskulptur

Hans E. Madsen har i øjeblikket en skulptur på Kunstmuseet – også udendørs – baseret på solen. Derfor syntes han, det kunne være spændende at lave en vindharpe i Gudhjem.
Det er et antal ophængte metalrør, der bliver afstemt efter tonerne i “I østen stiger solen op”. Skulpturen bliver nedtaget igen, når Holkahesten slutter.  Måske kan den genbruges i en rundkørsel et sted på øen.

Fernisage lørdag 5. august 2017 kl. 14:00 – 16:00 Herefter åben hver dag kl. 13:00 – 17:00 til og med søndag 24. september. Sidste åbningsuge indgår udstillingen som en del af “Bornholms Kulturuge”.

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*