Lørdag den 30. september kl. 14.00 – 16.00 er der fernisage på to nye udstillinger på Gudhjem Museum: Tryde – Tegnede portrætter & Nemo: Pop og anden art. Herefter er der åbent hver dag kl. 13.00 – 17.00 til og med 29.oktober. Læs mere om de to udstillinger her.
I Udstillinghallen:
TRYDE – TEGNEDE PORTRÆTTER
JOHAN FREDERIK TRYDE blev født 14. aprtil 1882 i Rønne. Død 15. maj 1967 i Paris. Begravet i Rønne.
Tryde blev student fra Rønne Statsskole. Læste herefter medicin på Københavns Universitet i seks år. I 1912 gik han på Teknisk Skole indtil han begyndte på
Det Kongelige Danske Kunstakademi fra 1913-15.
Han brugte Christiansø som base for rejser ud i verden. Blandt andet Frankrig, Spanien, Nordafrika, Korsika og Norge.
Han levede som en ægte bohéme, der ikke mindst nød sine mange ophold i byernes by. Det var også her han døde 5. maj 1967 som 85-årig.
Lægen på Ertholmene Tage Voss skriver i sin sidste erindringer om Tryde og hans mange tossestreger. Læs et udsnit i det vedhæftede dokument, som også indeholder andre oplysninger om hans liv og levned.
I Stationsbygningen:
NEMO: POP OG ANDEN ART
Hans navn er ANDREAS NEMO. Han benævner sig selv som en noget bulet og skrammet, ældre herre fra 1943. Sandt nok, men alligevel stadig særdeles sprællevende, som det kan ses af denne udstilling.
Han er bl.a. uddannet på Académie des Beaux Arts, Toulon, Frankrig, hvor Nemo boede i 20 år.
I dag bor han i Hasle, hvor han i 2004 startede ’Danmarks Mindste Kunstskole’. Den lukkede for nogle år siden. Selv er han forsat med at producere kunst – både malerier, grafik, tegninger og foto. Et retrospektivt udsnit af dette vises i Stationsbygningens tre mindre udstillingslokaler.
Leave a Reply