Hver dag kommer vi tættere og tættere december måned. Julemåneden betyder blandt andet julekalender i tv’et, julegaveindkøb og hygge med venner, familie og bekendte. En måde at hygge sig sammen er at Gudhjems egen julekalender. Den kender du godt ikke?
Du ved den med låger rundt omkring i byen? Uanset om du kender til den eller ej, så kan du lige læse her hvad Steiner skriver om vores egen julekalender.
Gudhjem Julekalender 2015 – “den hyggeligste”
Mørket ligger som en tryg og varm dyne om idylliske Gudhjem. Rundt om hjørnerne kommer folk i alle aldre gående i små grupper. Enkelte har lommelygter med, andre nyder aftenens skyggeforestillinger på husmurene. Alles munde bobler med ord som; …..hvor er nummer 14 i år?……det er hos …..mon der er fakler?…..sidste år fik vi konfekt……..har vi husket sangene?….Havnekoret kommer også…..og Jens med violinen, ja og hunden Pjok.
Kl. 19 den 1/12-23/12, samles Gudhjemboere med familie og venner ved et hus i Gudhjem. Huset har dekoreret et vindue, lågen. Det er dagens låge i julekalenderen. Der synges et par julesange og endelig åbner lågen. Ud af vinduet rækkes der hjemmebag til de forsamlede. Der snakkes og nydes. Efter en rum tid opløses forsamlingen og siver tilbage til i de varme stuer. Dagen efter er der en ny låge.
Hvad med låge nummer 24? Jo, se det er i Gudhjem kirke og det er kl. 16 juleaftensdag.
DET er Gudhjem Julekalender.
Vi ses derude i de kolde vinteraftener, ikke?
PS: Steiner hilser og siger at der pt kun 7 låger tilbage! Så skynd dig hvis du vil være med.