I perioden op mod juleaften afholdes der en række arrangementer i byen. Oplev julemarked i Gudhjem Mølle, Jul i Gudhjem med åbne butikker, besøg af julemanden og meget mere.
Derudover er der hver aften fra den 1. til 24. december julekalender i byens huse. Lågerne er julepyntede vinduer i byens huse, der dekoreres så man ikke kan kigge ind, før den dag kommer, hvor lågen skal åbnes, så alle kan se dekorationen i vindueskarmen. Hver aften kl. 19.00 mødes alle interesserede så foran vinduet med den korrekte låge, hvorefter der synges sange og lågen åbnes.
Læs mere om de aktuelle begivenheder i Kalenderen.