I Gudhjem har vi vores helt eget havnekor. De mødes hver gang Christians Ø Farten sejler afsted kl. 10 for at give de sejlende en sang med på vejen.
Dette udpluk er fra Jørgen Koefoeds blog:
Det er lige før, at der skal foretages moleudvidelser i Gudhjem Havn, hvis tilstrømningen til Havnekoret fortsætter. I dag var der mere trængsel end nogensinde. Blandt de omkring 100 fremmødte sås bla den nye præst Marianne Ring med sine forældre og ene søn – og førsteviolistens hund Pjok.
Foto©JørgenKoefoed.